TEMA: Kommentar

August 29th, 2009 at 04:31am Under IDEA København+ Kommentar+ Postkort fra regionerne By IDEA

Af Maria Eklund Andersen, journalist ved Copenhagen School of Entrepreneurship

De studerende skal uddannes til at være nysgerrige og initiativrige, hvis de skal udvikle sig til dygtige iværksættere. Og i den udvikling spiller Copenhagen School of Entrepreneurship en betydelig rolle på CBS ifølge CSE’s nye bestyrelsesformand. 
 Små grønspætter, fulde af nysgerrighed og initiativ.  Det er, hvad Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) og CBS skal forvandle de studerende til, hvis det står til Søren Hougaard, ny bestyrelsesformand i CSE. Han ser et stort iværksætterpotentiale i de studerende, hvis de altså får entrepreneurship ind med studiemælken.

”Jeg tror, at der er en sammenhæng mellem CBS’s udbud og kandidaternes lyst til at starte egen virksomhed. Vi skal gøre de studerende til små grønspætter, så de får større inklination til at blive iværksættere,” forklarer Søren Hougaard, der mener, at entrepreneurship bør være en kernekompetence på en businessskole som CBS.

Og han ved, hvad han taler om, for som iværksætter, business angel, bestyrelsesformand og adjungeret professor ved CBS har Søren Hougaard brugt det meste af livet på entrepreneurship. For ham er det helt oplagt, at entrepreneurship skal bærer Danmark frem.

Danmarks fremtid
”Danmark er et land af små og mellemstore virksomheder. Vi lever af at tænke nyt, prøve af, bygge op og sælge til store udenlandske koncerner,” fortæller han og pointerer, at hvis der skal være flere højtuddannede iværksættere i fremtiden, så skal der sås et entrepreneurship frø i dem allerede i studietiden.
”Vi skal pode de studerende. Det er her, de skal få smag for processen – for at sprænge grænser -, så de senere i livet tør kaste sig ud i at starte nye virksomheder. Vores studerende er 24 år, når de er færdige. De har ikke den nødvendige livserfaring, der gør, at de får den gode ide, skaffer penge og eksekvere den.”

Godt begyndt er halvt fuldendt
Søren Hougaard ser CSE som en god begyndelse, men drømmer i sit stille sind om et helt institut på CBS for entrepreneurship på linje med de bedste skoler i USA. Og han mener, at CBS har langt igen.
”Det ultimative mål må være et kraftcenter på CBS med et tæt samspil med erhvervslivet, udlandet osv. Men det kommer ikke af sig selv, og det kommer ikke som en ordre fra toppen eller 100 mio. fra AP Møller. Det er kolleger rundt om i kaninhullerne på CBS, der skal gøre det,” lyder det fra Søren Hougaard, der håber, at CBS på sigt vil tage føringen i entrepreneurship.
 
Læs mere om Copenhagen School of Entrepreneurship

By IDEA

August 26th, 2009 at 03:44pm Under Kommentar By IDEA

Af Søren Hougaard, direktør og adj. professor

Økonomerne har travlt med at forklare og forudsige samfundsøkonomien – ikke mindst i denne tid. Politikerne har travlt med at afbøde lavkonjunkturens værste virkninger. Men hverken økonomerne – vismændene f.eks. – eller politikerne er specielt optaget af iværksætterne.

Økonomerne har travlt med at forklare og forudsige samfundsøkonomien – ikke mindst i denne tid. Politikerne har travlt med at afbøde lavkonjunkturens værste virkninger. Men hverken økonomerne – vismændene f.eks. – eller politikerne er specielt optaget af iværksætterne. Økonomerne betragter mere eller mindre iværksættelse som en »konstant« – en slags ekstern faktor, som nok spiller ind på samfundsøkonomiens tilstand, men som ligger uden for det økonomiske felt, og som derfor ikke gøres til genstand for særlig interesse.

Politikerne, ja de har næsten altid iværksætterne med i deres skåltaler. Politikerne ser iværksætterpolitikken som et lidt luksuspræget anliggende – en slags politisk dessert, man serverer, når tiderne er gode, men som forsvinder fra den politiske dagsorden, når arbejdsløsheden stiger, og krisen kradser. Helt generelt spiller iværksætterpolitikken en ret underordnet rolle sammenlignet med skat, indvandring og bandekrig.

Der er tilsyneladende hverken værdikamp i, oppositionsinteresse for eller mediefokus på iværksættelse. Man kan ikke vinde en valgkamp på at kæmpe for iværksættelse. Der er markant flere stemmer i kamphunde end i innovation.Den politiske opposition her i landet er »optaget af almindelige menneskers dagligdag og problemer«. Den politiske opposition flager overhovedet ikke for en sammenhængende erhvervspolitik bortset fra grøn energi måske. Iværksætterne eksisterer ikke i orange stues programunivers.

Foghs regeringer har i deres respektive regeringsgrundlag prioriteret det globale, innovationen, iværksættelsen ganske højt og sat en hel del skibe i søen. Målet om at bringe Danmark op på en international førsteplads inden for iværksættelse i 2015 rummer den ambition og de forandringskrav, der skal til. Men når det kommer til den praktiske politik, kniber det. Skattereformens nye særskat på iværksættelse er et tydeligt eksempel. Når det kommer til stykket, koncentrerer lovgiverne sig om lønmodtagerne og det, der populært kaldes skat på arbejde (iværksættelse opfattes tilsyneladende ikke som arbejde).

Det rykker ikke rigtigt for Danmark, hvis landet skal udvikles til et førende iværksættersamfund. Vi roder rundt et sted i midten af feltet, og pilen peger ikke opad.

Iværksætterne er kort og godt samfundsøkonomiens DNA. Det er næppe sandsynligt, at Danmark kan udvikle sig som knudepunkt for internationale investeringer eller globale virksomheder og derigennem vinde »overnormale« markedsandele i konkurrencen om videnstunge arbejdspladser. Samtidig mister Danmark mange job. Det gælder i forbindelse med virksomhedsovertagelser og som generelt konkurrenceforøgende instrument.

Den »nationale evne« til at skabe et konstant flow af nye vækstvirksomheder er derfor altafgørende for fremtidens økonomiske vækst, også set i lyset af at der vil være meget snævre grænser for stigningen i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer – ikke mindst i en tid med fald i den internationale handel.Vækstvirksomheder skabes af iværksættere. Deres incitamenter, kompetencer og muligheder har således central betydning for, hvad der rent faktisk sker. Iværksætteraktiviteten i et samfund er altså ikke en »konstant«.

Samfundets indretning og iværksætternes rammevilkår er parametre, man kan påvirke – skrue op eller ned for. Det er skræmmende, at iværksætterne – samfundsøkonomiens DNA – betragtes som og behandles med ligegyldighed og uvidenhed – også af nogle af erhvervslivets egne, tunge organisationer. Der er brug for en folkelig vækkelse!

Søren Hougaards tekst blev oprindelig bragt i Berlingske Tidende, 30. juli 2009.

By IDEA

September 30th, 2008 at 01:53pm Under Kommentar+ Newsblog By IDEA

Af Charlotte Hedegaard og Rune Gregers Meyer, hhv. medlem og formand for DJØF/privat/SELVSTÆNDIGE

Børsen har de senere uger beskæftiget sig intensivt med vilkårene for iværksættere i Danmark – og det forhold, at regeringen er godt i gang med at skære ned på støttemulighederne for nye iværksættere. Det er en bekymrende udvikling, som i høj grad går ud over en helt nødvendig innovation i såvel den offentlige som den private sektor. En ny undersøgelse af Erhvervs- og Byggestyrelsen dokumenterer, at branchekendskab er afgørende for at få succes med selvstændig virksomhed.

Undersøgelsen viser samtidig, at alder og erhvervserfaring fremmer succes: jo ældre og jo mere erhvervserfaring, desto større chance er der for, at virksomheden overlever de første 5 år. Største chancer for at overleve de første fem år, har iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse, herefter kommer iværksættere med en videregående uddannelse.

Med udgangspunkt heri vil DJØF/privat/SELVSTÆNDIGE, som repræsenterer de medlemmer af DJØF, som har egen virksomhed, gerne invitere regeringen, Folketinget og andre interesseorganisationer til en drøftelse af, hvordan den offentlige sektor sætter fokus på ‘enterprising behaviour’ – altså evnen til at omsætte sine faglige kompetencer til nye (forretnings-) muligheder.

Og hvorfor så denne invitation? Fordi vi er stærkt optaget af, hvad vi i fremtiden skal leve af i Danmark. Skal vi leve af at klippe hinanden eller bygge huse – eller skal fremtidens samfund leve af, at vi skaber innovative koncepter og produkter, som vi kan eksportere, bl.a. med udgangspunkt i vores samfundsmodel, undervisningsformer samt organiserings- og ledelsesformer.

I fremtidens videns- og innovationssamfund er der brug for alles ressourcer og kompetencer – og her har djøferne meget at tilbyde, ligesom vi ved, at der er mange djøfere, der går rundt med en forretningside, de gerne vil udvikle og afprøve, enten som selvstændige eller som entreprenører på arbejdspladserne. Meget tyder på, at fremtidens arbejdsmarked bliver formet på en måde, så den enkelte på baggrund af specifikke kompetence skifter mellem at være arbejdstager og selvstændig. En forudsætning for succes er derfor, at den enkelte har evnen og viljen til at konceptualisere sin ide og sælge ideen til andre.

Det er derfor vigtigt fortsat at sætte ’iværksætteri og entreprenørskab’ på skemaet i uddannelsessystemet, som det bl.a. er sket gennem iværksætterakademiet IDEAs aktiviteter. Den tænkning og praksisorienteret metode, som bl.a. anvendes i IDEA, mener vi er altafgørende for evnen til at omsætte forretningsideer til konkrete produkter og ydelser. Drøftelsen af, hvordan vi fremmer evnen til at omsætte de faglige kompetencer til nye (forretnings-) muligheder bør også omfatte ansatte, fx i den offentlige sektor, som har alderen og erhvervserfaringen til at få succes som selvstændig.

Vi foreslår derfor konkret, at der – efter IDEAS forbillede – etableres muligheder for, at ansatte som led i deres kompetenceudvikling kan deltage i projekter, fx i tværfaglige grupper, der giver mulighed for at

udforske og udvikle egne forretningsideer til konkrete produkter og ydelser – altså skabe innovation med udgangspunkt i de offentlige ansattes viden og erfaringer. Det vil skabe værdi for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet. Dette vil vi gerne drøfte videre med regeringen, Folketinget og andre interesseorganisationer.

Rune Gregers Meyer, post@businessinnovator.org

By IDEA

July 11th, 2008 at 06:23am Under Kommentar+ Newsblog By IDEA

Af Christian Vintergaard, Managing Director, Øresund Entrepreneurship Academy

Man har i den senere tid kunnet læse om innovative udenlandske universitetsstuderende, som har måttet pakke deres ting og rejse hjem. At udenlandske studerende skal hjem efter endt studietid, er der som sådan intet nyt i. Det nye ligger i, at der her er tale om studerende, som i løbet af deres studietid har lagt grundstenene til en vækstvirksomhed, som de ikke får lov til at prøve at realisere.

Hjernen, der ville mere..
Det seneste sørgelige eksempel på en ambitiøs studerende, som måske må vinke farvel til Danmark, er iværksætter og universitetskandidat Gus Murray. Gus kom til Danmark for tre år siden med en bachelor-uddannelse fra Australien og en kandidatgrad fra Canada, samt flere års arbejdserfaring. Desværre kunne dette ikke udløse et job i Danmark, så Gus endte med at pakke kasser hos UPS. For at komme ind på det danske arbejdsmarked påbegyndte Gus derfor endnu en kandidatuddannelse på Copehagen Business School, hvorfra han bestod med et gennemsnit på 10,1. For at være med til at skabe værdi for sig selv og Danmark tog Gus gennem sin studietid flere iværksætterkurser. Udannelsen var som de fleste andre udenlandske universitetsstuderende sponsoreret af det danske uddannelsessystem.

Efter studietiden havde Gus derfor fået mod på at leve drømmen ud og forsøge sig som iværksætter. Sammen med sin danske partner Kasper Hulthin lånte de hver især kr. 160.000 i banken og startede deres fælles virksomhed op. Virksomheden Friprint tilbyder virksomheder en ny og mere målrettet måde at kommunikere til studerende på. De to iværksættere har en klar målsætning om at gøre idéen til en vækstvirksomhed, som med tiden kan skabe spændende arbejdspladser til at udvikle forretningen yderligere.

Da Gus Murray åbenlyst har fået en stor tilknytning til Danmark og har lyst til at blive i landet for at udvikle sin virksomhed, søgte han i marts om opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende. Han blev kaldt ind til Udlændingeservice, hvortil han skulle medbringe sit pas. Ekspedienten satte omgående et stempel med annulleret i hans pas og fortalte, at han nu havde 30 dage til at forlade landet eller 7 dage til at appellere afgørelsen. I afslagsbrevet fra Udlændingeservice kunne Gus læse: ”Vi finder, at der ikke foreligger en væsentlig dansk erhvervsmæssig interesse i, at virksomheden etableres her i landet”

Den halve hjerne..

Det absurde i sagen ligger på flere niveauer. Først og fremmest er det den danske regerings almenkendte målsætning, at Danmark skal være den førende iværksætternation i 2015. Hvis vi sender højt kvalificerede personer ud af landet, som ønsker at bidrage til dette, synes der at være langt til målet. Modsat burde vi måske lave en målrettet indsats, som opfordrede udenlandske universitetsstuderende til at placere deres virksomheder her i landet.

Samtidig synes det absurd, at Danmark først bruger hundredtusindvis af kroner på at uddanne udenlandske studerende, og når de er klar til at realisere deres drømme og bidrage til nye arbejdsplader, så sender vi dem ud af landet. Alternativet er desværre, at disse studerende tager deres gode hoveder og forretningsidéer med tilbage til deres hjemlande og realiserer deres drømme der.

Hvor står sagen om de innovative udenlandske hjerner?

Den seneste udvikling i sagen om Gus og andre udenlandske iværksættere i sammen båd, kunne man læse om i Politiken den 17. juni 2008. Her står, at i forligskredsen bag den seneste ændring af green card-ordningen er der vilje til at se på sagen.

”Vi har ikke råd til at tabe iværksætterne mellem to stole, så selvfølgelig skal vi kigge på det”, siger Venstres innovationsordfører Malou Aamund, som vil drøfte sagen med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

”Vi har brug for iværksættere, som kan bidrage med gode idéer. Derfor vil vi gerne diskutere det med integrationsministeren, næste gang vi kigger på ordningen. Vi skal bare sikre os, at det ikke kan misbruges«, siger udlændingeordfører Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Spørgsmålet står dog åbent, om Danmark formår at skabe rammer, som gør det nemmere for de tusindvis af udenlandske studerende at realisere deres hjerners fulde kapacitet på dansk jord, således at målene for 2015 kan indfries. Måske står vi her foran en mulighed af hidtil ukendte dimensioner, hvor Danmark med fordel kan udnytte det stigende antal udenlandske universitetsstuderende.

By IDEA

July 1st, 2008 at 06:19am Under Kommentar+ Newsblog By IDEA

By Wouter Moekotte

Having literally just completed a two years Master’s program at CBS I am very grateful to CBS and Denmark to be given the opportunity to pursue a quality program at no tuition fee. From the first days I spent around the school, I have been positively baffled by the amount of international exchange students and full degree students present at CBS. It’s quite impressive that the school hosts around a 1000 exchange students every year! I wanted to understand why so much effort would be put into this and have tried to come up with explanations.

First and foremost, it seemed clear that being exposed to different nationalities would benefit Danish students at CBS and increase their understanding of various cultures and languages. In addition, contacts could even prove to be useful later on in their professional careers. Secondly, hosting so many international students is a tremendous good opportunity to promote yourself as a school and country abroad. International students will take their experiences, new ideas and stories home and share them with others. Assuming these aspects will largely be positive, the promotion could be effective in a way that more international students would be inclined to go to CBS, too. Most importantly, however, is that international students returning back home will function as ambassadors. When they start working with an organization or start their own company, the first country they will think of when going global is…..Denmark!

In conclusion, being so open and international CBS not only provides students to have a wonderful and cross cultural experience, it is also a long term investment for the economy and country at large. Even I have been able to exchange with one of the 300+ partner universities abroad and have tried to fulfill the role of CBS ambassador as good as I could. Moreover, I obviously know where to go when the business I am working with wants to go abroad.

By IDEA

April 15th, 2008 at 07:17am Under Kommentar+ Newsblog By IDEA

Af Søren H. Jensen, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School

Entrepreneurship og innovation er vejen frem! Dette synes der at være endog meget bred enighed om både på verdensplan men i høj grad også i Danmark. Vi skal leve af vores viden og knowhow og ikke af at producere billigere end andre. Når det er tilfældet, så er entrepreneurship og innovation ganske gode bud på, hvordan vi så kan gøre dette. Yderligere er der bred enighed om, at uddannelse og satsning på de nye generationer er vejen frem. Det er de fremtidige generationer, der skal vedligeholde og navnlig videreudvikle det eksisterende.

Når disse to forhold – forhold der ikke i sig selv er hverken nye eller revolutionerende, men som er kommet meget i fokus over de sidste 5-10 år, stilles sammen, så virker det endog meget nærliggende at satse på udvikling af uddannelsestilbud inden for entrepreneurship og innovation.

Dette er heldigvis også det, der er sket i den samme 5-10 års periode og særlig intensivt de sidste 2-3 år. Der er skudt en række kurser, centre og tilbud om uddannelse op bl.a. på CBS, men også generelt på danske uddannelsesinstitutioner. Og det slutter ikke her, der er også tiltag på den anden side af vandet i vores Øresundsregion og videre ud i Europa og resten af verden.

Se, det lyder jo alt sammen meget fint, men der nu en enkelt ting, der undrer mig lidt. Jeg er udmærket klar over, at innovation handler om at tænke nyt, og entrepreneurship handler om at sætte i gang, men er det nødvendigt konstant at lade nye tiltag springe frem og udvikle nye kurser, nye centre, nye tilgange? Det er ikke for at være hverken fortaler for den sorte skole eller uklædeligt bagstræberisk, men hvad med at se på det eksisterende udbud, og så få det til at fungere i stedet for den næsten uendelige knopskydning? Man kunne få den idé, at der udvikles nye idéer og koncepter blot for at udviklingens skyld, og det kan vel ikke være meningen?

James March skrev i 1991 en glimrende artikel om exploitation vs. exploration. Det handler helt enkelt om, hvorvidt vi (organisationer, virksomheder, individer) skal udnytte – exploite – de nuværende muligheder (produkter, patenter, teknologiplatforme, markeder, uddannelsestilbud), eller der skal søges efter nye muligheder – explore. Det skal retfærdigvis siges, at begrebet ”exploitation” i denne sammenhæng ikke har nogen negativ konnotation, det drejer sig bare om at udnytte eller bruge det eksisterende.

Dilemmaet er simpelt, men universelt; den tid og de ressourcer, der bruges på at søge efter nyt, kan ikke bruges på at være produktiv i nuet, og det mulige, men ukendte, er pr. definition også det usikre. Omvendt er der masser af eksempler på, hvordan firmaer og organisationer ikke længere mente, at det var umagen værd at søge efter nye muligheder, for de klarede sig forrygende – og det havde de gjort så længe, at fortidens resultater nu også blev brugt til at projicere fremtidens.

Ikke overraskende gælder det således om at gøre begge dele, at udnytte og udvikle det eksisterende, og samtidigt sikre at der aktivt bliver søgt efter og skabt nye tiltag. Det vanskelige ligger i at finde den balance, der er rigtig for den pågældende situation.

Som det er for tiden, lader det til at hovedvægten af aktiviteterne er på at explore, altså på at udvikle nye tiltag hele tiden – der mangler fokus på at udnytte de mange tiltag, der allerede er sat i værk. Hvorfor ikke søge at styrke de eksisterende, få det testet og finde ud af, hvad der fungerer, hvorfor og hvordan det fungerer og hvilke produktive overlap, der kan identificeres mellem de mange tiltag og tilbud, der findes? Herfra kunne næste skridt blive at finde ud af, hvad der mangler, således at den explorative fase kan få en retning og baseres både på en reel efterspørgsel, samt en vision om hvordan entrepreneurship og innovationsuddannelse skal se ud i fremtiden.

Hvis der blev sat mere fokus på at få det eksisterende til at fungere, kunne det måske også lede til at entrepreneurship og innovation, i højere grad end det lader til at være tilfældet i dag, blev brugt til andet og mere end at lave nye tilbud, uddannelser, kurser og centre inden for entrepreneurship og innovation.

By IDEA

April 15th, 2008 at 07:08am Under IDEA Denmark+ Kommentar+ Newsblog By IDEA

Af Torben Bager, professor ved Syddansk Universitet og direktør for Iværksætterakademiet IDEA

Den danske universitetsdebat går i ring. Universitetsforskere længes efter svundne tider, hvor regeringen sendte en årlig blankocheck til universiteterne, hvor den enkelte forsker kunne forske frit, og hvor ledelsesopgaven gik på skift mellem forskere, der typisk uden større engagement og ledelseserfaring påtog sig opgaven. Så lancerede regeringen med Helge Sander i spidsen sit faktura-slogan, og en universitetsreform blev gennemført i 2003 med eksternt dominerede bestyrelser og ’rigtige’ interne ledere. Det skabte hos mange universitetsfolk et billede af ’ædle’ forskere, der i stigende grad bliver klemt at ’fæle’ ministre, embedsmænd og erhvervsfolk, der ikke har forstået universitetets sande karakter. Over for dette synspunkt står kritikerne af det gamle universitet som argumenterer for, at ledelseseffektiviteten var stærkt mangelfuld, og at universitetet i al for høj grad levede sit eget liv i elfenbenstårnet isoleret fra den teknologiske, erhvervsmæssige og politiske virkelighed uden for.

Denne skyttegravskrig fortsætter med nu på fjerde år, fyldt med myter på begge sider. Efter i mere end 10 år at have været professor, i endnu flere år institutleder, og i de senere år leder af et nationalt center for samtlige danske universiteter, føler jeg trang til at sige: Lad os nu komme videre, venner!

Realiteten er, at de danske universiteter var stærkt mangelfulde før ledelsesreformen i 2003, og at de fortsat er det i dag. Vist skabte – og løste – ledelsesreformen nogle problemer, som er en diskussion værd, men der var og er så sandelig også en række centrale problemer ledelsesreformen ikke påvirkede og nok snarere fjernede opmærksomheden fra. Jeg tænker her på forelæsningsformens dominans trods vores viden om, at de studerende ikke lærer effektivt på denne måde; den manglende reelle kobling mellem forskning og undervisning på bachelorniveau; de mange løst ansatte lærere som udgør et universitetsproletariat; mange forskningsmiljøers dominans af hver-for-sig forskning og mangel på effektiv forskningsledelse; den svage kobling til tidligere studerende i form af effektive alumni-netværk; og den lineære fra-os-til-jer tænkning i universiteternes teknologioverførsel og formidlingsindsats.

Mange universitetsfolk vil nok indvende at disse problemer ikke kan løses med de overordnede rammer der nu er skabt for universitetet. Det er jeg lodret uenig i. Rammerne kan på visse punkter være problem, men de er ikke det største problem. Den største hindring ligger i hovedet på universiteternes ansatte. Så længe myten om det fortabte paradis skygger for realitetssansen og viljen til forandring, sker der ikke noget. Send mere slik!, råber mange forskere til Christiansborg, samtidig med at de kræver total uafhængighed og mindst mulig kobling til de mange videncentre i virksomheder, tænketanke o.l. der i dagens vidensamfund befinder sig uden for universiteterne. Hvor naiv har man lov at være?

Et nyligt eksempel på universitetsmyter, klagesang og mangel på realitetssans finder man i kronikken ”Sanders universiteter” af Tom Fenchel, Johnny Kondrup og Bjørn Quistorff (Politiken 22/2 2008). Her skildres syndefaldet fra det Humboldtske ideal med forskningsfrihed og kollegialt selvstyre til nutidens regulerede og faktura-orienterede universitet. Det tales om forskning og undervisning, men ikke et ord om ’det tredje ben’, dvs. den videnspredning og formidling et moderne universitet også bidrager til. Amerikanske universiteter som Harvard, Stanford og MIT roses til skyerne med ordene: ”Ikke mindst de ’eliteuniversiteter’ Helge Sander vil have os til at ligne fremhæver til stadighed det Humboldtske universitet som idealet og grundlaget for succes”. Javist, men hvad er hemmeligheden bag de amerikanske universiteters uafhængighed? Er det mon at USA’s eller delstaternes regeringer sender store blankochecks, så universiteterne kan fortsætte livet uforstyrret i elfenbenstårnet? Så ingenlunde. En meget stor del af finansieringen stammer fra studenter-betaling, erhvervsdonationer (ofte via alumni-netværk) og eksterne fonde. Og amerikanske universiteter er gode til at åbne dørene. Erhvervsfolk, politikere og andre svinger ind og ud af dørene og deltager ofte i interne beslutningsprocesser. Disse eliteuniversiteter har for længst forladt elfenbenstårnet og den stærke afhængighed af statsfinansiering. Eksterne folk, ikke mindst erhvervsfolk, tager aktivt del i udviklingen og bidrager finansielt i betydeligt omfang.

Europæiske universiteter hverken kan eller skal traske i fodsporene af de amerikanske eliteuniversiteter, specielt ikke mht. studenter-betaling, men vi kan lære rigtig meget af dem om, hvordan man skaber et mere åbent, netværksorienteret og entreprenant universitet – med stor grad af autonomi. Hvorfor skulle europæiske universiteter ikke kunne skabe effektive alumni-netværk og på sigt udvikle en ’pay-back’ kultur som den de har i USA? Selvfølgelig kan vi det, men det kræver, at vi tager fat om problemet og investerer den tid og de penge, der skal til. Heldigvis er nogle af de danske universiteter i de senere år blevet bedre på dette punkt, fx Handelshøjskolen i Århus der har aktiveret et alumni-netværk med 5.000 tidligere studerende.

Er denne åbning af universiteterne et svigt mod de Humboldtske idealer eller snarere en videreudvikling og tilpasning af disse idealer til nutidens realiteter? Jeg ser det mest som det sidste. De Humboldtske idealer, dvs. forskningsbaseret undervisning, forskningsfrihed, vidtgående ytringsfrihed, kollegialt selvstyre og fastansættelse af universitetslærere, kan langt ad vejen forenes med skabelsen af et mere åbent, netværksorienteret og entreprenant universitet. Nogle vil nok indvende, at selvstyre på ingen måde kan forenes med de ledelsesformer, der nu er under udvikling. Imidlertid er denne modstilling mellem selvstyre og ’management’ langt ad vejen falsk. Moderne ledelse af videnvirksomheder i såvel den offentlige som den private sektor kræver flade strukturer, medarbejderinvolvering og stor autonomi hos den enkelte. Dette kan ikke skabes ved autoritære ledelsesformer – og heller ikke ved den ligegyldighed over for den enkelte forsker der prægede tiden før ledelsesreformen i 2003! Jeg var institutleder, da vi første gang gennemførte MUS samtaler ved mit universitet – mange år efter at det var blevet almindeligt i både private virksomheder og den øvrige offentlige sektor. En del forskere mente det var en underlig management bacille der her havde sneget sig ind i universitetets hellige haller, men efterhånden blev de glade for det – og i dag er der næppe mange der vil undvære MUS samtalen.

Jeg står ikke alene med det synspunkt, at det Humboldtske universitet kan og bør videreudvikles. I bogen ”Ideer om et universitet”, udgivet af Århus Universitetsforlag i 2007, er der solid ammunition til dette synspunkt. Bogen introducerer og formidler universitetstænkere lige fra Emanuel Kant og Wilhelm von Humboldt til moderne teoretikere som Michael Gibbons og Claus Otto Scharmer. Især de sidste er af interesse for overvejelser om videreudvikling af det Humboldtske universitet.

Michael Gibbons, som i en periode var generalsekretær for en sammenslutning af 500 universiteter, argumenterer for, at vi bør udvikle Model 2 videnproduktion som supplement til Model 1, der florerede i det klassiske Humboldske universitet. Han ser videnproduktion i det moderne globaliserede samfund som væsensforskellig fra tidligere samfund, hvilket nødvendiggør en nydefinering af universitetet så det får ”færre portnere og flere svingdøre”. Der er fortsat brug for klassiske dyder som faglighed, saglighed og discipliner (Model 1), men også for anvendelsesorientering og tværfaglighed udviklet i samspil med videncentre uden for universitetet (Model 2). Det moderne universitet skal rumme begge disse videnproduktionsformer – hvilket det da også i praksis gør i stigende grad. Udfordringen består ikke i at holde Model 2 uden for universitetet, men i at finde den rette balance mellem de to modeller.

Carl Otto Scharmer og hans kollega ved MIT, Katrin Käufer, går et skridt videre og taler om universitetet som udsigtspunkt for det iværksættende menneske. Desuden argumenterer de for, at det moderne universitet ikke kun skal forene forskning og undervisning, men også praksis. De er optaget af videnmassens hastige fornyelsesproces og universitetsfolks evne til at gribe og begribe det nye, dvs. den viden der er på vej, de muligheder der ligger foran os. Dette sigte frem i tiden er ikke dominerende i det klassiske Humboldtske universitet, hvor det tværtimod er den stabile, etablerede videnmasse, der er i fokus, og hvor undervisningen drejer sig om at overføre denne viden fra læreren til de studerende. Det med at forske, udvikle og gribe ny viden kommer principielt først i fokus, når de studerende har forladt universitetet. Scharmer/Käufers synsvinkel nydefinerer de studerendes rolle, så de i studietiden ikke blot skal med-høre, med-tænke og med-tale, men også med-initiere og med-handle. Det idéskabende og foretagsomme skal med andre ord bygges ind i undervisningen, primært ved at undervise på en mere innovativ og involverende måde, der aktiverer de studerende og omdefinerer lærerrollen fra docent til coach.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor langt man skal gå i retning af at indfri disse ideer om et mere netværksorienteret og entreprenant universitet. Går man for langt, smider man samtidig vigtige dyder ud i det klassiske universitet. Ved Iværksætterakademiet IDEA, som omfatter samtlige universiteter og de fleste andre videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, har vi, i samarbejde med vores engelske søsterorganisation, National Council of Graduate Entrepreneurship, anlagt et ’outcome’ perspektiv i forsøget på at finde denne balance. Vi har spurgt os selv, hvad de studerende skal kunne, når de står med eksamensbeviset i hånden. Disse analyser og diskussioner får mig til at foreslå følgende centrale kompetencer:

• Solid og opdateret faglig viden inden for en disciplin
• Meta-kompetencer mht. analytiske færdigheder og evne til at generalisere og reflektere
• International kompetence mht. sprog, kulturforståelse og udlandserfaring
• Erfaring med at arbejde i tværfaglige kontekster og praksisfællesskaber
• Kompetence inden for idégenerering, innovation og entreprenørskab

Det klassiske Humboldtske universitet betoner især pkt. 1 og 2 – og i kølvandet på globaliseringen er der næppe mange der vil sætte spørgsmålstegn ved pkt. 3. I hvert fald findes der mange systemer der fremmer udvekslingen af studerende til og fra Danmark. Mange vil nok også mene at pkt. 4 og 5 er vigtige, men mere som noget de studerende opfordres til at udvikle uden for studietiden end på selve studiet. En del universitetsfolk vil givetvis mene det svækker indlæringen af den disciplin, som er vigtigere end alt andet i det klassiske perspektiv.

Givet er det, at studerende kan indhøste masser af relevant erfaring i tværfaglige og innovative kontekster uden for universitetet, fx ved studiejob eller ved at drive egen virksomhed i studietiden (hvilket ca. 5 % af de studerende gør i dag). Noget kan også hentes på universitetet som ekstraordinære aktiviteter organiseret af universiteterne, fx deltagelse i forretningsplankonkurrencen Venture Cup, som ikke i sig selv giver studiepoint.

Hvor værdifuldt dette end er, så bør man efter min mening gå skridtet videre og føre denne kompetenceudvikling ind på selve studierne – ligesom vi ser det ske på de amerikanske eliteuniversiteter. Universitetet bør opbygge en dobbeltkompetence hos de studerende: en faglig kompetence kombineret med innovationskompetence. Det skal normalt ikke gøres som særlige fag inden for innovation, men via den måde de normale fag undervises på. De studerende skal ud af deres passive rolle og genopdage deres igangsættende, idégenererende og innovative potentiale. Heldigvis er den generelle erfaring, at de studerende via involverende og innovative undervisningsformer lærer mere effektivt, således at de både får lært det faglige stof og får tilegnet sig innovationskompetencer via processen.

Derfor er der ingen undskyldning for fortsat at undlade at udvikle denne kompetence-dimension i den ordinære studietid ved danske universiteter. Det kræver naturligvis en masse omstilling hos studieledere, institutledere og, ikke mindst, hos de undervisere der skal lære nye undervisningsmetoder – og det kræver opbakning fra topledelsen. Derfor er der også grænser for hvor stor autonomi det enkelte studium og institut kan have i en sådan proces. Nogle gange er man nødt til at skabe nogle overordnede rammer for at det nye for alvor kan udfolde sig. Et eksempel: Ved Aalborg Universitet gennemføres i april måned et nyt ugelangt innovationsmodul, som ca. 600 kandidatstuderende fra mange forskellige studieretninger vil følge. Det kan kun lade sig gøre fordi ledelsen oppefra har krævet, at de studerende fik mulighed for dette ved at møblere rundt på afviklingen af hovedfagene.

Derfor, kære venner i universitetssektoren, er der brug for at tage skeen i den anden hånd. Det klassiske Humboldtske universitet er forsvundet for evigt i Danmark og alle andre udviklede lande – og ledelse er nu engang nødvendigt på ethvert universitet. Den centrale debat er ikke om, hvorvidt den ledelsesreform man gennemførte i 2003 er den rigtige, men om, hvordan vi videreudvikler vores universiteter i respekt for den Humboldtske tradition. Løsningen er ikke at drømme om det forsvundne paradis og skælde ud på ’tåbelige’ politikere, embedsmænd og erhvervsfolk, der ikke har forstået en brik af det hele. Løsningen er at tage den udfordring, vi står over for, alvorligt. Lad os erkende, hvad det er for et samfund vi står midt i: det innovative, globaliserede vidensamfund. Lad os derefter spørge, hvad det er for en videreudvikling af den Humboldtske tradition vi ønsker givet denne kontekst. Hvilke undervisningsformer ønsker vi (som afløsning for den altdominerende forelæsningsform)? Hvilken balance mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning ønsker vi? Hvilken interaktion ønsker vi med det omgivende samfund? Lad disse spørgsmål være ledestjernen i en fremadrettet debat – så vi endelig kan komme videre.

Litteratur: Ideer om et universitet, red. af J.E. Kristensen m.fl., Aarhus Universitetsforlag, 2007

Torben Bager på P1
Hør Torben Bager på P1 under temaet: “Universiteternes elfenbenstårne”.

(Dette indlæg er tidligere blevet bragt som kronik i Politiken 10. marts 2008)

By IDEA

March 3rd, 2008 at 05:44am Under IDEA København+ Kommentar+ Newsblog By IDEA

Af Mette Mønsted, professor, Copenhagen Business School

Uanset om entrepreneurship er etablering af nye virksomheder, innovative projekter eller organisatorisk entrepreneurship, er der næsten aldrig en organisation, man bare kan bygge på. Der er hårdt pres på ressourcer, behov for at skabe og bruge forskellige kompetencer, og ikke mindst behov for at råde over personer som kan hjælpe i opbygningen af entrepreneurielle projekter.

I iværksættersammenhænge er netværk helt essentielle, fordi iværksætteren – som jo sagtens kan være en studerende, eller i det mindste én, der har en fortid på en videregående uddannelse – skal organisere sit projekt og skabe en organisation. Gennem at skabe relationer til andre, dyrkes betingelser for projekt, teknologi, kunderelationer og underleverandører. Tidligere kan man have været god til at skabe kontakter i sin faglighed, men ved virksomhedsetablering har man også brug for at skabe kontakter til andre fagligheder, kunder og ressourcer. Det vil sige, at samtidig med at man etablerer et nyt projekt, skal man udbygge og revurdere sine netværkskontakter.

Bevidstheden om, hvordan man kan bruge netværk og lede i netværk, er ikke nødvendigvis en del af undervisningen ved højere læreanstalter eller en del af ledelsesundervisning. Netværksteorien bygger i høj grad på forskellige former for uformelle tjenesteydelser, dvs. man hjælper andre, og får derved opbygget en social kapital, således at man kan trække på andres hjælp senere.

Undervisning i netværk foregår som et led i forståelse af organisation på nogle af uddannelserne på CBS (Copenhagen Business School). Der forsøges at skabe bevidsthed om, hvordan man bygger netværk og forstår netværksprincipper for organisering. Formen er måske ikke den bedste med forelæsninger, fordi netværk i modsætning til så mange andre strukturelle begreber er et handlingsbegreb, som kræver forståelse af processen, og konsekvenserne af at bygge ny relationer, hvorved strukturen ændres.

Et af de få steder, hvor der trænes i at opbygge og bruge netværk, er i faget Læreanstalternes Fælles Prejektleder- og Innovationskursus (LFPI). Her undervises de studerende fra forskellige læreanstalter og sammen med en virksomhed om hvordan man bruger netværk til at finde viden, som så dokumenteres i den særlige database, der bl.a. er udviklet til samme formål.

Men hvorfor er det så svært? På mange måder kræver en god netværksforståelse, at de studerende skal væk fra skolebænken og løse problemstillinger, hvor de på nye felter skal forsøge at skaffe viden og forståelse. Hvordan kombineres den viden man har fra bøger, databaser, tidsskrifter, undervisning med andre erfaringer og personkontakter? Det betyder, at der skal fokus på at løse opgaver, som er mere komplekse og praktiske end de fleste opgaver, og rammerne kræver meget mere af de studerende.

Men det er ikke enkelt, for denne form for undervisning og handlingspraksis er svært at evaluere i vore systemer ved universiteterne. Der skal tænkes videre i former for læring og evaluering, og man er nødt til at find ud af, hvordan de studerende også ved de ny eliteuddannelser kan kombinere stor faglighed på det teoretiske område med en kompleks praksis, som udfordrer andre metoder og strategier.

I forhold til entrepreneurship, er det jo interessant, at en af de gamle klassikere Jarillo (1988) skrev at ”entreprenører kontrollerer flere ressourcer end de har”. Det vil sige, at det vigtigste er at mobilisere ressourcer også uden for organisationen, for ellers kan man ikke få noget i gang. Ledelse i netværk bygger på, hvordan man kan holde andre fra andre organisationer motiverede, på trods af, at man ikke har kontrol og autoritet i gængs forstand over dem. Dette er ikke en gængs undervisning ved vores undervisningsinstitutioner – men det kan det forhåbentlig blive…

By IDEA

March 3rd, 2008 at 04:51am Under IDEA Sjælland+ Kommentar+ Newsblog By IDEA

Af Abelone Glahn, medstifter af Mikronet.dk

Mikronet er et frivilligt netværk for selvstændige, freelancere og mikrovirksomheder fra hele landet, dog med en overvægt af folk fra Regions Sjælland. Mikronet har eksisteret siden 2005 og drives gratis en af gruppe frivillige, der kun kan lave fysiske arrangementer, såfremt en ekstern finansiering muliggør dette. Derfor har netværket satset på at have en stærk onlinetilstedeværelse, og dette er lykkedes i meget høj grad, ligesom det har dannet skole for lignende netværk.

Mikronet tæller i dag ca. 350 deltagere, der alle har ladet sig registrere i en database, som er søgbar. Mikronets nyhedsbrev når ud til over 550. Netværket drives i dag primært på internettet i en stor onlinegruppe samt otte mindre onlinegrupper, der for nogles vedkommende også mødes fysisk.

Det andet væsentlige omdrejningspunkt er en meget aktiv fællesblog, hvor p.t. fem mennesker på skift skriver indlæg fra deres hverdag og med relevans for andre selvstændige. Bloggen, som nu har et forrygende stort antal læsere, herunder også i udlandet, er klart med til at skabe identitet i gruppen, der ikke ellers har et naturligt mødested. Netværkets administrative opgaver løses af en lille gruppe på tre mennesker, der har påtaget sig det administrative. Netværket har hverken kontor eller fast telefon, men ”drives” fra deltagernes private/firmaadresser.

Onlineaktivitet
Vi har arbejdet meget med at være til stede online, idet vi har konstateret, at den virtuelle tilstedeværelse er overordentlig vigtig. Ikke mindst fordi den skaber et tilhørsforhold, som mikrovirksomheder ikke nødvendigvis kan få opfyldt i traditionelle iværksætterfora.

Vi har således opbygget et onlineforum, der fungerer uafhængigt af hjemmesiden. Forummet er åbnet for alle, der definerer sig selv som mikrovirksomhed eller freelancer og som således ikke nødvendigvis har været med på det indledende træf i 2005, som startede Mikronet. Der er 250 medlemmer i dag i hovedgruppen, og en fornuftig aktivitet og erfaringsudveksling, blandt andet anmelder vi kurser, udveksler tips om prissætning mv.

Desuden er der dannet en række mindre onlinegrupper med særlige nicheinteresser. Disse fungerer med meget svingende aktivitet, og aktiviteten er alene styret af medlemmerne. Vi har desuden udvidet med en markedsliste, hvor man kan tilbyde hinanden forskellige ydelser af mere kommerciel karakter. Vi har indført boganmeldelser og kan således inddrage deltagerne i at være anmeldere af relevante bøger.

Endelig ønskede vi at få andre nationaliteter i tale via hjemmesiden, hvorfor vi har skrevet en engelsk velkomst og desuden inddraget en engelskskrivende blogger.

I oktober 2007 lancerede vi en længe efterspurgt oversigt over netværk, www.netwiki.dk. Mange iværksættere og selvstændige efterspørger netværk, men ingen har påtaget sig at oprette en sådan oversigt. Her kan alle være med til at indskrive og ajourføre oversigten over danske netværk, som er relevante for målgruppen.

Weblog
Bloggen har ikke haft midler til markedsføring i traditionel forstand, men har alene via netværk opnået en meget stor læserskare. Vi har et dagligt gennemsnitsbesøgstal på 2-300, hvilket er flot for en nicheblog, hvor man ikke skal købe noget som helst, men alene læse indlæg.

Blandt de overraskelser, vi har fundet, er, at nogle af de mest besøgte indlæg på siden (hvert enkelt blogindlæg er søgbart og linkbart) er de engelske. Vi får tillige kommentarer fra engelske læsere. Vi har også indført RSS-mail-abonnement (gratis) på sitet, samt en mulighed for fotoblogging. Dette har kostet en hel del i programmering, men vist sig anvendeligt.

Webloggen er et langt større aktiv end forventet. Dels fordi den giver en synlighed og en identifikation, dels fordi den imødekommer ønsket om at “være med” uden nødvendigvis være nødt til at bidrage. Det er væsentligt at nævne, at flere af os har oplevet i udlandet at møde nogen, der kendte os gennem Mikronets engelsksprogede blogger, der har formået at skrive, så det bliver læst internationalt.

Endelig har vi haft et læringsopdrag, idet vi har oplært en række mennesker i at blogge, både dem, der for eksempel på messer og ved mikrotræf har fået lov at gæsteblogge, og dem, der efter tur får mulighed for at være fast blogger hos Mikronet.

Udvikling af rollen som netværksansvarlig
Der sidder mange mindre netværk rundt om i Danmark med vigtige erfaringer og viden om, hvordan man driver sådanne netværk, og hvor vanskelighederne ligger. At samle alle disse netværk, hvad enten de er frivillige eller på en eller anden måde tilknyttet erhvervscentre eller iværksætterrådgivninger, ville være værdifuldt.

Det er en opgave, der er vanskelig for frivillige netværk af organisatoriske og pekuniære årsager. Vi ville derfor ønske, at der blev afholdt et træf for netværksansvarlige, så man kunne lære af hinanden.

Vores andet ønske ligger i samme boldgade: Mange netværksansvarlige er utrænede i forhold til, hvordan netværk ledes. Dette gælder såvel de fysiske som de virtuelle.

Vi vil derfor anbefale, at man udbyder et kursusforløb for netværksansvarlige, et forløb, der sætter såvel frivillige kræfter som kræfter inden for det etablerede rådgivningssystem i stand til bedre at lede disse netværk, der fungerer på en anden måde end ordinære foreninger.

Særlig opmærksomhed skal der være på ledelse af virtuelle netværk. Mange af disse netværk fungerer med store onlinegrupper, hvor der finder en uvurderlig vidensudveksling sted. De kendteste af slagsen er Morgendagens Heltinder og Amino.

At være netværksansvarlig/moderator/tovholder på denne type netværk for iværksættere er en særlig opgave. Når den er vigtig at understøtte og uddanne, skyldes det, at mange iværksættere anvender disse onlinenetværk, fordi de er uafhængige af tid og sted, fordi man umiddelbart og meget hurtigt kan få hjælp og råd fra andre eller søge i den kollektive, på nettet fastholdte hukommelse, samt fordi onlinekommunikationen er med til at bryde en isolation, som mange iværksættere kan risikere at befinde sig i.

Da vi selv er gået forrest med en række af de virtuelle tiltag og har vigtige erfaringer at bidrage med, ville det være en stor fornøjelse at blive kontaktet af nogen, der kunne løfte disse opgaver.

(Uddrag af artiklen ”Mikronet – erfaringer med et frivilligt netværk for mikrovirksomheder” fra antologien ”Iværksætterne og deres netværk” fra Børsens Forlag, 2008).

By IDEA

March 3rd, 2008 at 03:04am Under IDEA København+ Kommentar+ Newsblog By IDEA

Af Martin B. Justesen, StudieVirk

Hvordan kan studerende være sikre på, at de får noget ud af at være med i Netværk for StudieVirksomhed? Svaret er, at det kan de, hvis de bestemmer sig for det. En særlig ting ved netværk er, at det ikke sker af sig selv. Man er nødt til selv at investere i det, men så kommer lønnen også tifold tilbage. Man kan næsten sige, at de får det ud af Netværk for StudieVirksomhed, som de ønsker. Så jo flere ønsker, man har i forhold til at styrke sit netværk og sin virksomhed, jo mere får man ud af det.

Studerende kan spørge ud i bloggen efter relevante netværkskontakter: partnere, programmører etc. Med bloggen kan studerende også finde arrangementer, promovere deres virksomhed. I netværksgrupper kan studerende dele viden, erfaringer og netværk med andre entreprenante studerende. Vi stiller udfordringer, hvor studerende får mulighed for at give deres løsningsforslag på konkrete spændende opgaver. Vi afholder arrangementer (First Friday) og samarbejder med messer (Iværk07 og SICEF). Her kan man promovere sig selv og sin virksomhed over for det etablerede erhvervsliv. Vi bliver ofte kontaktet af pressen, der har brug for gode historier om studerende, der vil starte egen virksomhed, og her henviser vi altid til relevante medlemmer. Og vi holder også møder med studerende, hvor vi sparrer om alt, hvad de har lyst til. Vi vil gerne kende vores medlemmer, mærke engagement hos medlemmer. Sammen finder vi frem til det, der kan få virksomheden videre, og de personer, der kan tilføre den studerende værdi.

Bloggen åbner netværket
Hvad gør man som en énmandshær, der gerne vil i kontakt med en god del af 100.000 studerende? Man bruger it, web og blog. Med den seneste software til netværksdannelse – social software – er der endelig mulighed for at indfri det potentiale, som it åbner op. Nu er det ikke blot de overenergiske, teknologi-fascinerede it-ildsjæle, der taler sammen og udveksler erfaringer via nettet og beslægtede netværk. Med de seneste sociale software-løsninger og integration med dagligdagens analoge, fysiske som elektroniske platforme er tiden moden til at bruge it-teknologien til at fremme bestræbelserne på at skabe ”kloge iværksættere” ved at lade dem udveksle erfaringer på tværs af geografi og faglighed.

”Før vi fik bil”, sang Marguerite Viby i 1965. I dag kunne man sige: ”Før vi fik blog”. I efteråret 2007 har StudieVirksomheds-bloggen haft mere end 100.000 unikke besøg.

Indsatsen videre
Her i 2008 kan vi konstatere, at vi har bidraget til, at landets studerende handler i forhold til deres ideer – nogle starter virksomhed, og andre søsætter projekter. Vi kan konstatere, at netværkets medlemmer har knyttet bånd på tværs af faglighed og geografi. Og vi kan konstatere, at evnen til at tænke og handle entreprenant er ved at modnes og i flere tilfælde integreres i de studerendes faglighed. Vi føler os overbeviste om, at netværket er parat til, at vi tager indsatsen videre.

(Uddrag af artiklen ”StudieVirksomhed – netværk til praksislæring” fra antologien ”Iværksætterne og deres netværk” fra Børsens Forlag, 2008.)

By IDEA